Dating – fra netkærester til onlinedating

Dengang før Facebook hvor Arto dominerede Danmark, og hvor MSN var datidens Messenger, der havde vi et begreb der hed ”netkærester”. Netkærester var man, hvis man havde mødt hinanden online – for eksempel på Arto – og var blevet kærester, uden nogensinde at se hinanden i virkeligheden. Det var skræmmende meget mere udbredt end man lige skulle tro.

Med hele generationen af netkærester i hukommelsen er det måske ikke så overraskende at onlinedating er blevet så populært som det er i dag. Bare se sider som datingtjek.dk for at opdage, hvor mange forskellige muligheder for onlinedating der findes. Men hvorfor er det egentlig, at de fleste i dag finder deres kærester online, i stedet for i deres omgangskreds?

Hurtigt og bekvemt

Onlineshopping er i dag blevet langt mere udbredt – selvfølgelig først og fremmest fordi internettet blev opfundet. Men derudover ligger det i dag også langt mere til os at handle hurtigt og nemt hjemmefra. Der var engang før supermarkederne, hvor man skulle til slagteren, grønthandleren og mejeriet bare for at sammensætte et måltid. Det gik vi hurtigt væk fra, så snart supermarkederne gjorde vores hverdag nemmere. Og det samme gælder med onlineshopping.

Derfor ligger det ikke langt væk også at finde sin kæreste online. For hvorfor tage til den ene fest efter den anden og lede efter den eneste ene, når man nemt og bekvemt kan gøre det hjemmefra? Mange af dem, der fandt deres kærester før datingapps blev rigtig udbredt, forstår ikke konceptet, og synes det virker som et rent kødmarked. Det kan dog diskuteres om det egentlige kødmarked findes online, eller om det findes på landets diskoteker.

Et lukket folkefærd

I andre lande er det mere socialt acceptabelt at tale med fremmede mennesker, du lige har mødt. Det er vi derimod elendige til i Danmark. Faktisk kræver en bytur for de fleste oftest en hel del alkohol, før det føles noget nær naturligt at tale med nye mennesker. Så hele utopien om lige at falde i snak med sin kommende mand eller hustru ved busstoppestedet er vist ret fjerntliggende for os danskere.

Også af den grund er datingapps langt smartere. Her er der mulighed for, uden at virke som en uhyggelig fremmed, at falde i snak med ligesindede, som også søger deres næste partner. Her er en fælles enighed om, at man gerne vil snakke med nye mennesker og det fjerner noget af genertheden.

Skriv et svar