Løbende udgifter i dit firma du nok ikke havde tænkt på

Når man stifter virksomhed, kan du umuligt undgå, at der er nogle løbende udgifter. Det vil være til diverse abonnementer, softwares og så videre. Det er noget, som de færreste tænker på, når de begynder deres virksomhed, og lige pludselig er der faste omkostninger for flere penge, end man måske lige havde budgettert med. Derfor er det vigtigt at kende de faste udgifter, når du driver din virksomhed. De kommer jo tilbage måned efter måned, så dem skal der simpelthen bare være penge til at betale.

Regnskabsprogram

Alle virksomheder skal bruge et regnskabsprogram. Nogle bruger et gratis. Har du en lidt større virksomhed og ønsker en anelse smartere bogføring, så er du nødt til at betale penge for det. De fleste programmer koster et par hundrede om måneden, hvilket ikke er det helt store. Enten kan du selv vælge at bogføre i dit regnskabsprogram, eller du kan vælge at få en bogholder til det. Ofte vil en bogholder have sit foretrukne regnskabsprogram, men de har dog ofte et bredt kendskab til de fleste programmer, så du som kunde kan have i det program, som du mest ønsker.

Hjemmeside + udvidelser

Hvis du driver en hjemmeside i andet end WordPress, vil du opleve at skulle betale penge for langt de fleste CMS-systemer. For eksempel i Shopify betaler man et fast månedligt gebyr, der minimum er cirka 29 dollars. Så er der også revenueshare på, så det kan hurtigt løbe op. Du skal som indehaver af dit firma kende til disse udgifter, så du hele tiden kan være på forkant i dit budget. Ellers kan det hurtigt løbe løbsk, og det må det jo helst ikke gøre. Skal du have nogle særlige apps eller plugins til din hjemmeside, så vil nogle være gratis mens andre koster et fast beløb om måneden og nogle blot skal købes en gang.

Billedabonnement

De fleste virksomhed har et behov for gode kvalitetsbilleder. De kan enten bruges på hjemmesiden eller i markedsføringen, og vil du ikke få en stor bøde for brud på ophavsretten, så skal du købe billederne. Det kan gøre gennem en portal som for eksempel Shutterstock, hvor der ligger et hav af billeder af stort set alt. Prisen for et billedabonnement afhænger ganske naturligt af, hvor mange billeder du har behov for, men den klare tendens hos firmaerne er, at jo flere billeder du skal bruge, jo mindre skal du betale per billede. Tit køber du et månedligt abonnement, hvor du kan få x billeder per måned. Du kan eventuelt købe en lidt større pakke og så downloade mange billeder for så at pause dit abonnement, til du skal bruge billeder igen.

Skriv et svar